Inkasso

Inkasso er en måde at rykke dårlige betalere for deres gæld. En kreditor, der har penge til gode, kan selv foretage inkasso eller få en professionel partner til at inddrive en gæld på sine vegne.

Ved at bruge en professionel inkassovirksomhed viser man, at man er seriøs med at kræve sit tilgodehavende og minder løbende skyldneren om hans eller hendes gæld.

En langtrukken inkassoproces kan fjerne en virksomheds fokus fra den daglige drift. Inkassovirksomheder er eksperter i at få penge fra skyldnere og kender genvejene og faldgruberne, som kan opstå i forbindelse med inddrivelse af gæld. Med professionel inkasso kan virksomheden i stedet bruge sin energi på de kunder, der betaler til tiden fremfor selv at skrive rykkerbreve og tale med kunder, der kun modvilligt betaler.

Professionel inkasso sørger for kontakt til skyldnerne og har fokus på betalingen samtidig med at reglerne om god inkassoskik bliver overholdt. Det er den bedste tryghed for, at inkasso giver resultater og sikrer kreditors omdømme som en seriøs partner.