Overvågning

- lad os holde øje med dine skyldnere

computer skrivning

Det sker selvølgelig, at nogle skyldnere ikke kan eller vil betale på trods af inkassoarbejdet, men derfor skal du ikke give op. Der er stadig en allersidste chance for at få udbytte af din investering i inkassoarbejdet.

Lad os holde øje med dine skyldnerne og konstant minde dem om, at du har penge til gode. Det hjælper ofte, for vi er ihærdige. Vi kontakter hele tiden skyldnerne og giver ikke op – også selvom det nogle gange tager flere år at få pengene. 

”Jeg vil ikke kaste gode penge efter dårlige”, tænker du måske og netop derfor er vores overvågning det helt rigtige produkt for dig. Vi har nemlig valgt at afregne sagerne som en slags ”provisionsinkasso”, hvor du kun skal betale os, hvis vi inddriver dine penge.

Det eneste, du skal gøre, er at overlade sagen til os og lade os gøre det, vi mener, der er nødvendigt. Får vi dine penge hjem, får vi et honorar – ellers er det gratis for dig. Nemmere kan det ikke blive.

Ud over denne risikofri afregningsform kan du samtidig glæde dig over, at skyldneren ikke vil slippe, selvom der ikke er noget at hente i første omgang. Det bedste er endda, at du ikke selv skal gøre noget som helst. Vi kontakter skyldneren på forskellige måder med jævne mellemrum, og hvem ved – måske ændrer skyldnerens økonomiske situation sig til det bedre og så får vi belønning for vores ihærdighed.

Vi vurderer altid, hvad der bedst kan betale sig i hver enkelt sag, men vores kontakter og værktøjer er typisk et mix af: 

  • Skriftlige henvendelser
  • Telefoniske henvendelser
  • Registrering af skyldneren i RKI, KOB og Debitor registeret (efter gældende regler)
  • Eftersøgning af skyldneren i diverse offentlige registre
  • Besøg på skyldnerens adresse
  • Administration af betalingsaftaler

Du skal vide, at en overvågning godt kan tage lang tid, før der viser sig resultater. Husk de to vigtigste fordele:

  1. Overvågningen sørger for, at din skyldner konstant bliver mindet om sin gæld til dig. 
  2. Du skal kun betale vores honorar, hvis vi skaffer dine penge!