Debitor
En debitor er typisk en, der skylder en anden noget - og den anden part i gældsforholdet hedder så en kreditor.
Betegnelserne kommer fra debet og kredit i bogholderiet, og da en debitor altså skylder noget, bliver en debitor også ofte betegnet som en skyldner.
Den grundlæggende forskel på en debitor og en skyldner er, at en debitor måske nok skylder nogen noget, men at skylden/gælden rent teknisk ikke er forfalden. En skyldner bruger man derimod typisk om en debitor, som skylder en forfalden gæld - altså at gælden skulle/burde være blevet betalt, og at betalingsfristen dermed er overskredet.
Skal man pensle det helt ud, kan man have en kunde, der bliver en debitor, når han/hun køber noget, og som bliver en skyldner, når det købte ikke bliver betalt til tiden.
En debitor kan både være en privatperson og en virksomhed - der skal bare være tale om en juridisk person/enhed.
Det vigtige for en kreditor er at sikre sig, at debitor er en juridisk person/enhed. Handler man med privatpersoner, er det klogt at sikre sig korrekte data ved at se et sygesikringsbevis og billedlegitimation, når man opretter debitor. Handler man med virksomheder, er det vigtigt at finde ud af, hvilken type selskab debitor er (selvstændig, A/S, ApS, I/S m.v.) og hvem som er tegningsberettiget for selskabet/virksomheden.


