Debitorer
En virksomheds debitorer (latin: skyldnere) er personer eller virksomheder, der skylder penge eller andre ydelser. Debitorer bliver oftest debitorer, fordi de har købt en vare eller ydelse fra en modpart, kaldet en kreditor, der er sælger af varen eller ydelsen.
Debitorer er en af de vigtigste parter i din virksomhed, fordi det er dem, der er din indtægtskilde. Det er derfor afgørende, at du har god kontakt til dem og behandler dem godt. Uanset om du har en stor eller lille virksomhed og har få eller mange debitorer, afhænger virksomhedens trivsel af, at de betaler så hurtigt som muligt uden indsigelser.
Hvis du vælger at sælge på kredit til dine kunder, bør du overveje, om de er i stand til at betale. Kontantkunder er meget motiveret til at betale, mens debitorer kan glemme deres gæld til dig og finde andre ting at bruge deres penge på.
Hvis du opdager, at dine debitorer har svært ved at betale til tiden, er det en god ide at have en tæt dialog med dem, så du ved, hvor meget og hvornår de vil være i stand til at betale.
Hvis virksomhedens debitorer ikke vil betale deres gæld, kan en inkassovirksomhed sørge for at indkræve pengene på dine vegne.


