Diskonto

Diskonto-satsen blev indtil 2002 brugt til at beregne den rentesats, som en kreditor kan kræve i rente for en forfalden regning, også kaldet morarenter. Det er stadig Nationalbanken, der fastsætter diskonto-satsen, men i dag bliver diskontoen kun brugt til at styre bankens andre rentesatser.

I 2002 blev renteloven ændret, så en kreditor i stedet for diskonto-satsen skal bruge Nationalbankens udlånsrente. Ligesom med diskonto kan en kreditor kræve et procenttillæg, der i øjeblikket på syv procent. Man kan dog aftale en højere rykkerrente, hvis skyldneren er erhvervsdrivende.

Den nuværende lov er nemmere at bruge end den tidligere lov. Diskonto-satsen kan blive ændret mange gange på et år, men med den nuværende rentelov skal en kreditor kun rette sig efter udlånsrenten pr 1. januar og 1. juli.

En kreditor har ret til rykkerrenter fra en aftalt forfaldsdag, når der er gået 30 dage efter der er sendt en faktura til skyldneren eller man mundtligt har bedt ham eller hende betale.

En kreditor kan stadig bruge diskonto-satsen som udgangspunkt for at beregne rykkerrenten, så længe diskontoen er lavere end udlånsrenten.