Experian
Experian er en global kreditvurderingsvirksomhed og KIS's samarbejdspartner. Experian registrerer dårlige betalere i RKI registeret og giver også kreditvurdering af virksomheder. RKI register er også kendt som Ribers Kredit Information.
Hvis din kunde ikke betaler sin gæld, kan KIS opføre kunden som dårlig betaler i RKI register. En RKI-registering er et effektivt kreditstop, der gør det meget svært for en skyldner at få kredit andre steder og motiverer vedkommende til at betale sin gæld hurtigst muligt.
Når KIS indberetter en skyldner til Experian, får vedkommende besked om, at han eller hun står i RKI register som dårlig betaler. Med beskeden får skyldneren oplysninger om gælden, hvem der har indberettet vedkommende og hvad der skal til for at blive slettet i Experians register. Du får samtidig en kvittering for din indberetning.
Experian startede i 1870 under navnet Købmandstanden. I 1984 blev RKI register en del af det nuværende Experian og i dag er RKI register Danmarks største fortegnelse over dårlige betalere med over 200.000 personer registreret.


