Fi-kort

Et Fi-kort er et indbetalingskort til at betale penge til en beløbsmodtager. På kortet står beløbmodtagerens navn og et ottecifret kreditornummer. Der kan også stå en kort eller lang besked til kortmodtageren, for eksempel om hvor meget vedkommende skylder.

At sende et Fi-kort er en professionel og præcis måde at bede din skyldner betale sin gæld og med dit  Fi-kort i hånden bliver din skyldner på korrekt vis mindet om gælden.

Nogle skyldnere vil helst betale så diskret som muligt. Et Fi-kort lader din skyldner betale som det  passer ham eller hende bedst.

Med betaling i netbank eller med bankens kuvertservice sker overførslen automatisk uden nysgerrige blikke. På posthuset kan skyldneren betale uden at indblande sin bank i inkassogælden. Endelig kan skyldneren vælge at betale ved skranken i sin egen bank eller en anden bank.

Der findes tre slags Fi-kort.

Fi-kort 71: Privatbetaling. Det 15-cifrede betalingsID kan bruge til automatisk udligning i beløbsmodtagerens bogføringssystem.

Fi-kort 73: Til betaling fra ikke-kendte kunder. Indbetaler kan skrive sit navn og sin adresse samt
en besked til modtageren.

Fi-kort 75: Virksomhedsbetaling. Kortet har et 16-cifret betalingsID og plads til en besked til beløbsmodtageren.