Inddrivelse

En god kunde kan blive til en rigtig dårlig skyldner, hvis du har svært ved at lave en succesfuld inddrivelse af dit tilgodehavende. Hvis kunden ikke betaler sin gæld til aftalt tid, dræner den manglende inddrivelse både din og virksomhedens kasse og energi.

Uanset hvor god en virksomhed du driver, vil du sandsynligvis hellere bruge din energi på de kunder, der betaler til tiden end på inddrivelse fra kunder, der ikke overholder dine betalingsbetingelser. En langtrukken inddrivelse, hvor man skal skrive rykkerbreve og tale med kunder, der kun modvilligt betaler, kan fjerne en virksomheds fokus fra den daglige drift.

Inkassovirksomheder er eksperter i inddrivelse af tilgodehavender og kender genvejene og faldgruberne, som kan opstå uanset hvem skyldneren er eller hvordan gælden er opstået.

En professionel inkassovirksomhed sørger for en effektiv kontakt til skyldnerne og har fokus på inddrivelse af betalingen samtidig med at du er sikker på, at god inkassoskik bliver overholdt. Det er den bedste tryghed for, at inkassovirksomhedens inddrivelse giver resultater og sikrer din virksomheds omdømme som en seriøs partner.