Rentelov

Bekendtgørelse af lov om renter ved forsinket betaling m.v. også kaldet Renteloven har bla. til formål at sætte reglerne for rentetilskrivning inden for inddrivelse af gæld, herunder rykkergebyrer og morarenter. 

Renteloven blev senest ændret med virkning fra den 1. august 2002. Ændringerne forbedrede de erhvervsdrivendes krav på morarenter og rykkergebyrer – og som noget helt nyt giver de mulighed for, at virksomhederne kan få dækket deres udgifter til selv at inddrive nødlidende krav.
 
Morarenten fra den 1. juli 2002 fastsat som Nationalbankens officielle udlånsrente per seneste 1. januar og 1. juli med tillæg af 7 pct.

Rentepåkravsreglen blev ophævet i 2002, og det er i dag hovedreglen, at en rente kan kræves 30 dage efter fakturaens afsendelse – også af erhvervsdrivende. Fristen kan også regnes fra en mundtlig betalingsanmodning.

Standardrykkergebyr er sat til kr. 100,-.

Før 1. august 2002 var det en betingelse for at kræve morarenter, at kreditor fremsatte et betalingspåkrav.

For krav med forfald inden 1. august 2002, gælder den gamle lov. Dette betyder, at renten af disse krav skal beregnes efter den gamle rentesats, dvs. diskontoen med tillæg af 5 pct.