Tab

En handel er ikke afsluttet, før din kunde har betalt for den vare eller ydelse, du har leveret. Hvis kunden ikke betaler sin gæld til dig, kan du risikere, at du må vinke farvel til pengene og bogføre beløbet som et tab.

Inden du afskriver beløbet som tab, bør du overveje inkasso, så du kan undgå at tabe dit tilgodehavende. Med en professionel inkassosag og god dialog med skyldneren, kan du få ham eller hende til at betale dig hele eller en del af beløbet og slippe for tab.

Hvis du ikke kan inddrive pengene, behøver hele beløbet ikke være tabt. Et tab på en debitor skal trækkes fra i både skatte- og momsregnskab som en udgift, og det betyder, at du eller din virksomhed kan nøjes med at betale mindre i skat og moms.

Før du kan trække et tab fra, skal du forgæves have rykket skyldneren for beløbet. Du kan dog trække et tab fra, hvis skyldneren er forsvundet eller er gået konkurs. Det er vigtigt, at du så tidligt som muligt får gennemført en inkassosag, da et tab først kan fratrækkes i det år, hvor det er endelig konstateret.